E Foqus samler udviklingskompetencer
E Foqus har i bestræbelserne for en stadig forbedring af leverancekvaliteten af både produkter og services, samlet udviklingskompetencerne omkring deres vertikale løsninger indenfor Shipping og Finans, på selskabets kontor i København.
”Vi har ud fra ønsket om at udnytte vores spidskompetence optimalt, vurderet at geografi er en tidsmæssig udfordring i forhold til vidensdelingen specielt i relation til vertikale fokusområder. Beslutningen vil gøre os mere effektive i forhold til de fremadrettede aktiviteter og giver os bedre mulighed for at opretholde et optimalt kompetenceniveau og kvalitet i vores leveranceorganisation, til fordel for både medarbejdere og kunder.” udtaler Administrerende direktør Chris Winther, og fortsætter:
”Vi oplever fortsat stor succes indenfor den finansielle sektor med vores vertikale løsning til specielt Leasingvirksomheder, og der er et kæmpe potentiale internationalt, som kan udnyttes. Løsningen kører i dag hos virksomheder i Norge, Sverige samt de 3 Baltiske lande, så lokaliseringen er på plads til en yderligere satsning på disse markeder. Vores organisation skal i forbindelse med fokusmarkederne over en periode tilpasses til en ny og mere partnerdrevet leverancemodel, og i den forbindelse er den gennemførte videnskoncentration omkring løsningen, en væsentlig forudsætning som nu er på plads.”
”Vores eksisterende platform vil forsat udgøre en vigtig del af vores forretningsmæssige fundament. Vores danske kunder, vil således forsat blive rangeret meget højt i forhold til de fremtidige planer, og vi vil løbende tilsikre, at vi til stadighed kan understøtte deres behov” slutter Chris Winther.
30.11.2006
|